lørdag den 6. juli 2013

Istedgades fristelser...

..... Ihhhhh hvor er det bare sommer :D og det er nu man skal UD, ikke kun på stranden og til lufthavnen, men også ud i gader og stræder... Der er intet bedre end at spise is, ved Vivaldis i Valby, slænge sig i græsset i kongens have, gå og lure i butikker på Nørrebro og Vesterbro, springe i bølgerne i havnebassinet eller på Amager!!! Der er så lækkert ude om sommeren, OGSÅ i byen :D Et smut på istedgade den anden dag førte mange fristelser med sig! Dels har danefæ jo for nogle måneder siden, åbnet en lækker butik, og jeg er virkelig en sucker for deres fine viking Erik, han er også ret så fin til pigebørn efter min mening, det giver et lidt råt element til det tøsede look :) Derudover ligger der en fantastisk lille genbrugs/tøj butik i en lille sidegade ved siden af Sort Kaffe & Vinyl, der er et stort skilt med pil mod butikken "Affaar" ude ved vejen.. Så bør man lige smutte ind og kigge, og så nuppe en lækker drik på vejen ;) der er mange flotte 60'er-70'er stel, små fine dimser, kufferter, børnetøj osv. Og i baglokalet sælges der de fineste smykker og lækre tøjkollektioner til kvinder, man bliver FRISTET!!! Men det var ikke der jeg løb af med mit yndlingskøb den anden dag.. På hjørnet efter mændenes hjem, blev der holdt loppemarkede, og disse fine arkivkasser stod bare lige og ventede på mig, alle 4 for en 50'er, så bliver det vist ikke bedre, de er helt klar til at komme på skrivebordet med diverse dimser og dingenoter, sygrej, tegneartikler og hvad der ellers ligger og roder pt... God sommer til jer :D

søndag den 23. juni 2013

Ørene fulde af......

Nudler??? Eller løgn måske nærmere ;) Er i en af de forældre, der godt lige kan opfinde en god røverhistorie, for at pifte hverdagen lidt op for jeres børn.. Det er JEG!!! Altså det er R nok egentlig også ;) Jeg går selvfølgelig ikke ind for at man lyver, men en lille hyggelig opdigtet historie kan vist ikke skade nogle, om den så kommer ud af barnets mund eller af forældrenes mund. Tror det er den slags der gør at vores fantasi udvikles og generelt kan påvirke vores valg gennem hele livet. Hvor ville kunst da være kedeligt, hvis man ikke var i stand til, at tænke ud af boksen.. Vores ældste datter er lige midt i børnehave alderen, og tak skæbne de har et spændende liv dernede, der er simpelthen ikke det de ikke oplever, både i leg, i hovedet og når de glemmer diverse detaljer i genfortællingen ;) Vi hopper over stregerne mellem fliserne, for ikke at blive spist af krokodillerne. Vi griner tåbeligt over, at mor har overskæg og far har stiletter. Vi bliver overfaldet af håndklæde-monsteret, når vi går ud af badet. Generelt er vi vist ret fjollede herhjemme og hvor er det dog hyggeligt. Vi kan snige os afsted til børnehaven, som hemmelige spioner eller vi kan springe rundt med "kamera" og lege paparazzi hele vejen. Generelt blir ingen tur ens, selvom den er gået mange gange. I fredags fik vi wok med nudler, en af den stores klare favoritter.
Og udover at hun er i alderen hvor man kan få en fantastisk historie, ud af noget så banalt som et brusebad, så er hun også i alderen hvor hun spørger meget om alt!! Hun går pt meget op i, hvilke dyr de forskellige madvarer kommer fra.. Og det er ikke altid det rigtige svar er helt tilfredsstillende for hende. Derfor havde jeg den anden dag nudler i ørene. I vidste måske ikke at nudler, faktisk er voksnes tanker, der vokser ud af ørene når de tænker med rynkede øjenbryn? Så ved i det nu ;) Og både Hr.R og jeg endte med at gro mange nudler i fredags, ihvertfald var der da rester til lørdagens frokost, så vi må gøre os mange tanker.. God søndag og Skt hans :)

torsdag den 20. juni 2013

Pludselig hjemrejse, til et hjem med klude...

Ja vi gik lidt i stå i Italien, var nødt til hurtigt at "rejse hjem", pga en uventet indlæggelse med vores ene lille tuttelut, det satte også lige en stopper for madhyggen, overskuddet osv. Så Italien er slut ;) i kan dog lige få billeder fra vores sidste aften. Hvor den igen stod på pizza, denne gang med tomatsauce, røget laks, mozzarella, spinat, æg, fløde og en sidste rest cheddar. Det blev godt!! Kan klart anbefales, vil øve mig i at få lavet ægget blødkogt, men det gik nu ganske fint og smagte glimrende selvom det var hårdkogt i ovnen :)
Samtidig er der sket en udvikling i vores hjem, jeg har altid hadet kludetæpper, noget af det mest gyselige i virkelig kiksede hjem. Sidste efterår flyttede der dog pludselig et ind under vores sofabord, fra housedoctor med en lækker læder sølvkant, som overtalte mig. Den anden dag i en kælderoprydning, fandt jeg dette.. Og pludselig var det faktisk slet ikke hæsligt mere og har faktisk fået lov at dække gulvet i entreen.. Hvad synes i, er kludetæpper på vej tilbage? :D

onsdag den 12. juni 2013

Mudderpøl med snotklatter...

... Så fin var min datters beskrivelse af dagens ret, da hun stod i køkkenet og hjalp mig med at fremstille gnocchi med et tja ret alternativt udtryk.. Men trods synet kunne det nu sagtens spises ;) Jeg sprang en dag over igår, det var endnu en restedag og jeg var træt og havde egentlig intet at sige eller vise, men kan da fortælle at min dag self indeholdt en lækker is ;) Men idag bagte hr.R foccacia, eller ja det var nok nærmere et italiensk madbrød med salt, rosmarin, basilikum og en smule fennikel.. Min mand er ikke anderledes end resten af klodens mænd, han har aldrig små armbevægelser og et til tider mindre storhedsvanvid (næsten altid på en god måde ;) ) idag var ingen undtagelse, og dette er det fine diskrete lille brød der kom ud af ovnen idag ;)
Men godt smagte det, og det store brød passede gevaldig fint, til vores ret så rustikke spinat-gnocchi, i deres mudder af valnødde-ricotta pesto ;)
Og så lige en underlig jubel til sidst, jeg har lige læst at det snart vil blive, vådt og køligt i vejret igen, som den gængse dobbeltmoralske dansker jeg nu er, sidder jeg efter det sidste halve år at have tigget om sol og sommer, og jubler lidt ved tanken om det mere grå vejr.. Efter en uge, i shorts, men med stadig blegfede ben, som nok aldrig lærer at blive venner med farvepalletten over knækket æggeskal, ser jeg frem til igen at kunne pakke dem væk i lange benklæder uden at svede væk. Derudover glæder jeg mig til ikke at være knaldrød i ansigtet, for det er i den anden grøft lidt for gode venner med solen. Og en tredje ting, må være at sove køligt om natten, for ihh hvor har det dog været varmt under dynen det sidste stykke tid ;) Hej Hej fra mig, fortsat god aften, jeg vil pleje min soltrætte og mætte krop, med min sofa og lidt koldt at drikke :)

mandag den 10. juni 2013

Lady og vagabonden mandag

Så blev det mandag, men en dejlig en af slagsen :) Jeg har nydt det gode vejr, og nået rundt på samtlige etager i magasin, hurra for ferie og et lidt for varmt hævekort ;) Fik da endelig erhvervet mig en fin mor-kop fra liebe, som står så fint ved siden af Hr.Rs far kop i skabet nu :) Og så fik jeg da også købt lidt gaver til Hr.R, et par shorts til det mindste og 2 par "modebriller", som jeg egentlig har tænkt var noget pjat, hvis ikke man havde behov for briller. Men idag opdagede jeg, at det faktisk var solbriller selvom det var med klart glas, hvilket jo er genialt til mig, som får ondt i øjnene af at kigge gennem mørkt eller farvet glas, så nu er jeg indehaver af to par briller, der kan andet end at sidde dekorativt i håret ;) Min mor kom på besøg til spisningen og overnatning idag, i forbindelse med et møde i nærheden af os.. Og hvad er undskyldningen så for at tage billeder af maden, når jeg endnu ikke er stået helt frem med at jeg er sprunget ind i blogverdenen.. ;) Ganske simpelt tager jeg billeder af maden og sætter ind i en bog med opskrifterne hehe.. Men idag blev det chorizokødboller, normalt ville jeg anbefale hk lammekød eller evt okse, men vi havde en del hakket kalv/svin i fryseren, så idag blev det med det, krydderier, hakket løg, og hakket chorizo.. Med perciatelli, krydret tomatsauce, revet mozzarella og "tomat-mozzarella-pesto-sandwich" og det gled fint ned ;)

søndag den 9. juni 2013

Så blev "ferie" faktisk til ferie...

Ja idag det blev det rent faktisk ferie, forstået i den forstand at vi ikke har lavet noget som helst, udover at hygge, lege og nyde vejret ;) Egentlig skulle her ha været et fint billede af chorizokødboller m. Tomatsauce, men der var rester af pizza fra igår, og det kan min su nu bedre lide ;) Meningen var egentlig de var til frokost, men da vi var ude det meste af dagen, var vi ikke hjemme til, at spise det. Og nu sludrer jeg sørme igen, men ferie eller ej jeg elsker rester haha Det er nemt, det er billigt og det smager af mere ;) Så kødbollerne er udskudt til imorgen, måske vi blir forsinkede mere i løbet af ugen, men der er jo skønt her i "Italien" så vi bliver gerne lidt længere :D Dagen idag stod tilgengæld på is, da vi impulsivt blev enige om at det måtte være paradis istedet for pindis i fryseren, og vejret var jo perfekt til netop dette :) Jeg havde set frem til deres passionsfrugt og den med "mojito-smag", men lige netop de to havde de ikke idag, så istedet for at komme derfra med et enkelt bæger værd, fik jeg ondt af mig selv og endte med at købe 2 bokse med hjem ;) hurra for impulskøb! Så aftenen er blevet fejret med ikke mindre end 7 forskellige slags is, og må jeg lige anbefale deres grape is, den er fantastisk lækker, hvis man derimod skal lave milkshake er Mint klart favoritten. Lakrids, Grape, Jordbærkoldskål, Hyldeblomst, Chokolade, Kirsebær/chokolade, Mint, Sarah Bernard og Dobbelt chokolade-Karamel Og så blev weekenden hvis også sluttet præcis som den burde, nu vil jeg hygge mig og putte en smule med min mand på sofaen, inden jeg vil liste ind i seng og drømme om jeg vågner op til en fredag ;)

lørdag den 8. juni 2013

Så er vi ankommet....

.... I "little italy" eller ja vi er jo egentlig bare derhjemme, med lidt italienske varer i køkkenet, og lidt skør sommerstemning i låget ;) men altså det smitter, og man kan hurtigt komme med på legen om ferie, især en dag som lørdag hvor vejret er godt og man har fri :D Idag stod den på pizza, og må jeg lige sige mums de blev gode, selvom det ikke er passende at rose egen mad, slår pizza altså aldrig fejl ;) Bunden blev super lækker og sprød, jeg havde glemt at købe gær, så eksperimenterede med lidt æg istedet, det er bestemt ikke sidste gang! Bunden var stadig tynd og sprød, men også let og luftigt fordi ægget sufflerer i ovnen!! Prøv det ;) Men dagens pizza, som først blev bagt med en krydret tomatsauce (chili, salt, rosmarin, paprika, oregano og hvidløg), løg, feta, mozzarella og en smule bresaola. Bagefter toppet med ruccola, lidt mere bresaola, løg og feta, cherry tomater og pesto! Det smagte godt, ganske klassisk, men fantastisk smag ;) Og hvilken stemning det gav, lys på bordet, pizza, rødvin, sodavand og servietter, den ældste sagde straks, "neeeej det er ligesom ferie-restaurant" og sikke mætte vi dog blev :) Men egentlig har jeg ikke så meget mere at berette, begge piger er puttet og i stuen venter rødvin og vasketøj på mig, ganske fornuftig kombination, så længe der ikke spildes ;) God lørdag derude :)

fredag den 7. juni 2013

Metaforisk ferie...

Måske Metaferisk??? Hmm Jeg er bare SÅ ferieklar!!!!! Ihhhhhhh hvor jeg drømmer mig laaaaangt væk!! MEN i år skal vi "desværre" ingen steder, jeg har vidst det hele året, det var en fælles aftale, fordi vi begge ønskede at bruge penge i hjemmet til renoveringer hist og her, og det bliver da også så lækkert med forfriskning her hjemme ;) alligevel har jeg siden februar drømt om diverse feriedestinationer, ghost-shoppet utallige ferielejligheder og booket fly, og for 11117389 gang planlagt vores sommerferie for næste år og jeg kan bare ikke vente!! Et af de lande jeg klart forbinder med ferie er Italien, ikke fordi jeg ikke har haft bedre ferier andre steder, men maden er bare ren FERIE for mig i Italien.. Så idag slog det mig, jeg har længe tænkt på at tage i "supermarco" herhjemme og shoppe en masse lækkerier, og nu falder trangen til ferie sammen med en forfærdeligt masse italiensk mel der skal bruges inden juli. Så jeg er ferieklar, klar til Italien, i min lille lejlighed. Jeg har planlagt Italiens uge i næste uge, begyndende imorgen.. Så vores madplan, idag startede vi turen på "rastepladsen" og tog på BurgerKing, for første gang siden vi sidst var på ferie, og det var et hit blandt de 2 små :) Men imorgen: hjemmelavet pizza, m. Bresaola, cherrytomater, mozzarella, feta, pesto, ruccola. Søndag: chorizo-kødboller med Perciatelli, tomatsauce og frisk parmesan. Mandag: gnocchi m. Valnødde/ricotta-pesto og foccacia Tirsdag: hjemmelavet pizza, m røget laks, spinat, æg og fløde Onsdag: sommer-tagliatelle (varm pastasalat m. Squash) Torsdag: kyllinge lasagne m. Tomatsalat Fredag: en smule spansk inspireret, så vi starter med tapas og så avgolemono :) Nu vil jeg forsøge at holde mig op på, at smide opskrift og måske et lille billede ind hver dag, men ja med min selvdisciplin, blir det måske nærmere en samlet Update om en uge ;) Derudover hører der jo obligatorisk, mindst 1! Is til om dagen, og mon ikke Hr.R og jeg i Italiens ånd, skal have et ekstra glas vin eller 2 ;) Så næste uge er jeg i Italien, og jeg glæder mig.. Andre der har ferieplaner i år og hvis ikke, hvor går drømmene så hen? :)

onsdag den 5. juni 2013

Fridag midt i ugen..

Det er sådan noget man godt ka' li' :D Og så i dette dejlige vejr, det gør jo bare at man vågner med energi og må ud af døren :) Herhjemme, blev det dog først omkring middag, da vi lige havde gang i en kælderoprydning... Men afsted vi kom.. Vestamagers Naturcenter, er altså et dejligt sted! Og meget tæt på metrostationen, så ganske overkommeligt at komme til og fra, selv uden bil :) Der kan grilles, leges, kigges, udforske og alt det som man bør på sådan en tur, og så er der bare dejligt!!! Stille roligt, høj sol, grønt græs og intet stress... Der er en lille strand-å hvor der kan soppes, et sted med ponytrækture, og et dejligt stort træskib "arken", til at lege i for børnene. Idag, var der også aktivitet derude, og man kunne lave sin egen halskæde ud af et hjortegevir, må lige få taget et billede af datterens en af dagene så i kan se :) Men ja et lille slag for vestamagers grønne oase, og så en fortsat god dag til jer derude ;) "Kan i spotte min store gemme-trold? ;)"

onsdag den 29. maj 2013

Undskyldningen for at shoppe...

Jeg har virkelig ikke haft noget at sige i lang tid, mit liv har været hektisk, presset og en smule svært at overkomme, hvis man forventes andet end at stå op om morgenen og gå i seng om aftenen. Det er derfor heller ikke blevet til så mange indlæg, men kan da lige nævne at bloggen imellem tiden er nået op på 500 sidevisninger, måske ikke så mange hvis man ser på hvor længe bloggen har været oprettet, men bestemt ganske fint og et glædeligt resultat, hvis man ser på hvor meget tid jeg indtil nu har fået lagt i den, for jeps jeg har forsømt den ganske skrækkeligt.. Nå men var ikke det dagens indlæg skulle handle om. Vi er to på su herhjemme, dvs at jeg tit har gevaldige argumentationer og vurdering over hvad der bør købes, hvad der må købes og hvad der bare ikke kan undværes. Mad og transport nødvendigt. Tøj og ting til pigerne prioriteres derefter, og så står vi tilbage med alt hvad der hedder den flotte sommerkjole, den fine vase, den lækre klipning og den unødvendige men fantastiske dims.. Og det er her forhandlingerne sætter ind! Mangler jeg et par bukser mere, nej! Men jeg mangler et par grå bukser, der passer til min nye top! Bum ergo er et par ekstra grå bukser nødvendige. Mangler jeg kopper, nej! Men vi har kun 3 mumikopper, og vi bor 4! Ergo mangler vi en ekstra mumikop, så vi alle har en.. Og sådan fortsætter forhandlingerne, til jeg enten har købt tingen eller har glemt det ;) Så skete det, at jeg endnu engang kom i min winblads periode, siden jeg var barn har jeg været ganske forelsket i min mors, min farmors og ja alle andres winblads måneds platter eller ja smørebrætter.. Men men men som altid, er det måske ikke ligefrem en nødvendighed.. For lets face it, vi smører ikke super meget rugbrød udover i weekenden og ja vi mangler ikke ligefrem tallerkener heller. Så faktisk ikke den store grund til, at købe dem. Men jeg er hårdt ramt, virkelig forelsket.. Og så igår aftes slog det mig! Vi er simpelthen NØDT til at have 2 sæt (12 røde månedsplatter og 12 sorte) FORDI de ville være perfekte til små sushi tallerkener, ;) og jeg synes faktisk det ville være så fint, med det fine enkle strømlignede rå fisk på en sådan platte, som kontrast til det ellers typiske og efterhånden lidt halv kedelig rugbrød med dyrelægens natmad. Så jamen vupti, så er de skønne platter jo faktisk nødt til, at flytte ind her, for tænk sig en gang hvis jeg en dag, skulle holde en mindres sushi fest, med fisk og bobler, så manglede vi dem jo ;) Og self er jeg nødt til at ha 2 sæt, hvis jeg nu inviterede så vi blev mere end 12.. Hvilke forhandlinger når i frem til derhjemme? Og hvad har det udløst af nye indkøb :)

lørdag den 13. april 2013

Lørdagens krusseduller...

Sådan en dag som idag, hvor man bare er ramt af snot og træthed, er det nu skønt at pigerne er blevet så store man roligt kan sidde og tegne med dem.. Og så fik jeg da også selv lavet lidt streger.. Egentlig var tanken den klassiske "life's too short ... Buy those shoes" men pludselig sad min dejlige mand der i sofaen og smilte ;) Vi har lige haft 8 års dag og tænk sig, stadigvæk får jeg sommerfugle i maven og mærker nyforelskelsen ramme. I starten ramte den hårdt som et godstog og stormede en omkuld, nu er det nærmere en let lille sommerbrise, der giver mig et smil om munden mens jeg skriver dette. MEN den er der <3 Og så blev tegningen pludselig "dedikeret" til ham og jeg forsvandt helt væk i det sentimentale, hvilket normalt ikke klæder mig, men det gik da heldigvis kun ud over papiret.. :) Om de får lov at komme op og hænge inden jeg putter noget andet i rammerne, vides ikke helt. Synes ikke helt de fungerede så godt i ramme, men det var nok til i lige kunne få et indlæg om min lyserøde og snotfyldte lørdag ;)

søndag den 7. april 2013

Det der overskud.... + give away tip

Ja det overskud er jeg altså ikke altid lige heldig med, eller også er det fordi jeg har 2 krudtugler der ynder at bruge den smule jeg får skrabet sammen... Men hvor om alting er, har det været lidt sløvt på min blog, fra start til slut med enkelte highlights hist og her. Men men men nu satser jeg jo på at sneen snart forsvinder og jeg skal rammes af forårshumør, springe op af sengen og være friskere end frisk! (Som om) I mellem tiden, mens jeg finder mit overskud, synes jeg i skal smutte forbi "hvadbiertænker" og deltage i denne skønne give away om lækre træhuse :D Lige her

torsdag den 21. marts 2013

Weekendtip (Kbh) + give away tip

Så er det fredag imorgen, jubii altså! Den her uge har bare været alt for lang herhjemme, jeg trænger i den grad til at holde fri og hygge med mine børn :) og så er det jo for nogle også starten på påskeferien ;) Vi har allerede planlagt nogle hyggelige ting i påsken, men nok om det, dem må i få senere, for der er jo lige en uge endnu :) Men men men hvis i bor i Kbh området, er der ingen grund til at bure sig inde i varmen i denne weekend. Region hovedstaden arrangerer nemlig et fantastisk arrangement i øksnehallen både for børn og voksne :D "Sundhedsdagene" som starter imorgen og varer til og med søndag, fra 10-17. Her er der rig mulighed for at introducere sine små poder til sundhedsvæsnet, på en positiv, lærerig, sjov og spændende måde, uden at de behøver komme til skade ;) Ren win win... Der er et stort børneområde, hvor der kan kigges i ambulance, laves hospitalsmad, få behandlet sin bamse og mange flere spændende stande. Derudover vil jeg bestemt mene, at der også er rig mulighed forat voksne uden børn, kan få noget ud af dette arrangement, foreksempel ved nogle af de spændende foredrag der holdes, søndag eksempelvis om kræftbehandling. Generelt en spændende weekend der byder sig på for både store og små :) Derudover må jeg lige dele et tip til en sød lille give away, på hvadbiertænker, hvor du kan vinde den sødeste lille uldne ven :) God fredag og efterfølgende weekend :D

lørdag den 16. marts 2013

Pip - gok - påskeklip!

I år har den ældste fået alderen til alle de hyggelige traditioner, og stor var skuffelsen da hun opdagede at valentin var overstået, uden der havde været hjerter, glimmer og chokolade herhjemme. Så nu hvor påsken nærmer sig, er der blevet kørt godt på med påskeklip og massere af ideer om fjerpynt rundt omkring.. De andre år, har de såmænd ikke gået glip af påskeæg, i stil af bolde, rasleæg osv. Men i år deltager hun selv i udsendelsen af gækkebreve og karsedyrkning.. Idag bød derfor på påskeklip og hyggeformiddag. Det blir self aldrig så idyllisk stemning eller så fantastisk et resultat, som man forestiller sig, for barnets evner kombineret med tålmodigheden, er vist aldrig helt som i morens hoved. Men fint er det nu blevet og kan bestemt sagtens gå an :) Her er mit bud på et gækkebrev, der ikke behøver være helt traditionelt, men stadig kan ses som et af de nostalgiske små udklip. Jeg elsker grafiske og stilrene tvist, farverne var dog i det barnlige hjørne i papir beholdningen herhjemme, men fint er det nu blevet alligevel. I kan i samme omgang også lige se et af pigebarnets kreationer, lidt anderledes "digte" og dette års karse-have.. God lørdag derude! Se evt forbi bloggen herligheder HER For en anden fin ide til gækkebrev :)

onsdag den 13. marts 2013

Bidt af en hippie + give away tip

Jeg er simpelthen så voldsomt begejstret for den nye trend med batik og dip dye, det er bare lige MIG MIG MIG!!! Massere af lækre farver og en god undskyldning for at være rodet og ikke kunne sammensætte sit tøj! Intet mindre end fantastisk. Her er 3 af mine absolut must haves til foråret, alle 3 kan købes på Asos. Skoene er allerede i hus, de er fantastiske og så lækre! Dem må i ikke snyde jeres fødder for. Lige nu holder "hvadbiertænker" den lækreste lækre give away, med en fin early bird lampe, så blir det bare ikke mere herligt eller forårsagtigt! Se den her http://hvadbiertaenker.blogspot.dk/2013/03/give-away-vind-en-early-bird.html?showComment=1363170545537&m=1 På en anden side nemlig regnbuebarnet Vigga, har de også gang i den skønneste give away, med en valgfri vare til værdi af 500kr, på den lækre side denckerdeluxe.. Se den her http://regnbuebarnetvigga.blogspot.dk/2013/03/giveaway.html?showComment=1363171052422&m=1

søndag den 3. marts 2013

Give away tip

Jeg faldt over denne skønne give away igår, ved leizys barslerier her :http://leizysbarslerier.blogspot.dk/2013/03/give-away-collage-til-brnevrelset.html?m=1 Endnu en af de skønne collager, som hun har kreeret, måske er du heldig ;) Nu vi er ved det, vil jeg da også lige nævne at http://herligheder.blogspot.com Kører med en lækker give away lige nu, med frit valg mellem 4 varer fra shoppen http://sirlig.dk, det vil du bestemt ikke gå glip af ;)

tirsdag den 26. februar 2013

Follow my blog with Bloglovin

De burde få en shop...

Ja, sådan tænker jeg tit når jeg surfer rundt i blogland og se den ene fantastiske kreation efter den anden.
Så tænker jeg "ej sådan en vil jeg da også haaaa'"

Så nu kan i få en kort liste over de sider jeg ofte savler over indlæg på..

MonsterCircus min absolutte yndlings blog, simpelthen hen enestående fantastiske ideer, og den sødeste blogger, der giver de fineste DIY's, hun burde efter min mening få en shop, så jeg kunne købe mig til min manglende fingersnilde..

Leizys barslerier laver nogle fantastisk flotte collager, jeg sagtens kunne finde plads til omkring i mit hjem..

Cute carbs ville elske, at kunne logge på cute carbs og kunne bestille den ene lækre ret efter den anden, istedet for en fed burger fra just-Eat, aldrig er jeg logget på denne blog uden at blive fristet og mærke sulten knuge sig om min mave, om ikke andet bør folk bestemt hente inspiration til lækker mad derinde..

Et meget lille udpluk, men så er der faktisk nogle blogge der har lavet en shop.
Og de bør da lige nævnes også..

Herligheder den fantastisk kreative Denise, med en lækker lækker smag, har lavet en endnu mere fantastisk shop, fyldt med fine ting og sager, man bestemt ikke kan leve uden.. Sirlig


Familien summerbelle har en fantastisk shop, med de flotteste tapeter og de fineste tekstiler, som bestemt vil pynte i ethvert hjem. Summerbelle shop

Fru flittig har en fin lille shop på sin blog, med et lille udvalg af nogle af hendes fine kreationer til børn. Fint og lækkert tøj, i flotte farver med glade print..
(Lige nu kører hun også med en fantastisk Give away, til et valgfrit stykke tøj fra bloggen)

mandag den 25. februar 2013

Min fremtidige garderobe..

Hver gang en ny sæson skal til at starte, vågner den indre "sex and The City" pige i mig..
Jeg vælter gennem diverse tøj-blogge, roder gennem mit tøj skab, bladrer løs på samtlige webshops efter det perfekte tilbud. Hver gang med tanken " i år blir året....."

- hvor mine sko matcher mit tøj
- hvor mit hår matcher resten
- hvor min garderobe er sammenhængende
- hvor jeg hver dag vågner i god tid, og ender fantastisk præsentabel
- hvor jeg ikke først opdager sæsonens store hit, når vejret er skiftet og den hænger sløv på tilbud i alle de forkerte størrelser..

Hvert år ender det dog ud i at jeg egentlig intet rigtig får købt, og hvis jeg gør skriger det i hver sin retning, jeg stresser alligevel rundt om morgenen og vælter forvirret ud af døren, med noget der matcher alt andet end det jeg tog på sammen med...
Og efter en uge giver jeg op og tænker, hmm næste år, ej næste budget, når jeg ikke længere er på su, når pigerne er flyttet hjemmefra etc..

Og ja indrømmelsen må nok være, at jeg kommer til, at dø helt forfærdeligt utjekket..
Men når ret skal være ret, har jeg en ganske klar formodning om, at jeg ikke har dårlig smag, jeg er bare absolut ikke gennemført ;)

Men nu nærmer foråret sig og jeg har igen i år, lavet mit forvildede postyr rundt i tøj verdenen.
Og ja ja det mislykkes i år, det ved jeg.
MEN på mit store jagt opdagede jeg kort et lille glimt af himlen, og det må jeg dele..

Jeg har fundet MÆRKET!!!
Mærket der på magisk vis, har samlet alt min smag, mine farver (med undtagelse af neon) og ja alt mit tøj, OG det bedste er, det er til budget, til fantastiske SU-priser, hvis man lærer at prioritere.

Mærket Mint&Berry kan alt, det kunne skabe den perfekte garderobe for mig og hvis jeg begrænsede det fantastiske indtog af neon, ville der være en chance for at jeg kunne matche mig selv...

Et lille udpluk af deres fine sager, største delen på tilbud netop nu, og alle billeder lånt fra Zalando.

Drøm løs piger, i år blir året.....


tirsdag den 19. februar 2013

1000 ideer til kedelige fridage...

Jeg faldt over gruppen "1000 creative ideas" på facebook, og amen suk altså, der er jo ideer til, at kunne beskæftige mig hele livet og det næste med, mange af ideerne er ganske simple at gå til og kræver ikke alverden, for at ende med et funktionelt resultat, for ikke at snakke om alle de genbrugs ideer, hvor man virkelig kan få udnytte af noget man ellers bare smed ud..

Jeg hoppede i sin tid, med på ideen om glas lampen og lavede en fin rund IKEA lampe med snapseglas, den trænger i den grad til en udskiftning og havde kigget på de fine origami lamper der popper op alle vegne, men men men måske skulle man lige kigge lampe-mappen igennem i gruppen inden, for der væltede det da også med fine ideer, her er et lille udpluk af de ting jeg spottede derinde på min første sightseeing ;)
De flotte enkle pære-vaser, tror jeg snart skal flytte ind herhjemme og så skal vi vist ha et kæledyr så vi kan få den fine kuffertseng Hehe, dog tror jeg ikke Hr.R er med på ideen, så må vist arbejde lidt videre med hvor og hvordan sådan en kuffert så skal bruges herhjemme :)


tirsdag den 12. februar 2013

Fyld den - Rul den!!!

Kunne måske ha været en titel til så meget, men i dagens anledning er det altså åbenlyst ;)

PANDEKAGEDAG :D

Og det var det også herhjemme, fandt en rigtig nemt gluten-mælkefri opskrift på Freya Charlottes blog, så selv den mindste (eller en på skrump) ville kunne være med ;)

Men hvad skal man så putte i den flade kage?
Herhjemme endte det med ganske klassisk pandekager, med hindbærsylt, sukker eller regnbueis, efter sen stores ønske. Og ja det går jo altid rent ind :)

Jeg har helt bestemt favoritter til fyld, og synes det er lidt ærgerligt at denne fantastisk nemme dessert/spise er gået hen og blevet en "kedelig klassiker", for de kan jo piftes uendeligt op.
Så nu får i en top 5 i mit yndlingsfyld, og så vil jeg da opfordre jer til at springe med på bølgen om pandekagedag og hvis i ligger inde med at fantastisk fyld, vil jeg da håbe på en kommentar ;)

1. Den friske.
En lækker citronsorbet, m. mynte og mørk chokolade.
En god opskrift til sorbet'en kan findes Her fra Arla, ellers har de fleste italienske delikatessebutikker, et lækkert udvalg. En god mørk chokolade hakkes og drysses over pandekagen med mynte blade, inden den rulles om et antal passende kugler sorbet.
Dejlig frisk og god til sommeren.

2. Den kinky.
Dette må nok være min ultimative favorit, mund det er lækkert.
En god lakridsis og så friske hindbær eller solbær.  Det er bare godt altså :)
kan laves som en ganske alm vanilleis m. Lakridspulver, hvis ikke man vil ud i at lave is, kan man sikkert få en lignende oplevelse med vanilleis og lakridssovs, eller en færdigkøbt lakridsis.
Hvis man ønsker at fremhæve bærsmagen, kan man istedet bruge en frisk bærsorbet og drysse med salmiakpastiller over. De lækre Salmiakki pastiller fra Fazer kan bestemt anbefales.

3. Den julede.
Æbler og kanel er bare altid godt, herhjemme er det oftest som crumble m. Ribs.
Men det funker også i en pandekage.
Skær æbler i tern, lig dem i et ildfast fad og strø kanel og lidt sukker ud over dem, inden de bages ca. 10min ved 175grader.
Smager så godt i en pandekage og en god klat vanilleis vil bestemt ikke gøre noget dårligt ;)

4. Den modne.
Ja det er vel egentlig ikke mere en voksen end en børnepandekage, men min datter ville klart kategorisere den i den kedelige ende ;)
Pærer snittes i tynde skiver, drysses med ristede nødder, og lidt chokoladesauce toppes på.
Igen ville en vanilleis ikke skade, men det kan bestemt sagtens spises uden.

5. Den rodede.
Dette må være endnu en børnefavorit, men hvor noget af børnefødselsdagen går lidt væk sammen med regnbue isen.
En god frugtsalat m. Råcreme er et yderst fornuftigt fyld i en pandekage.
Man kan få ryddet ud i frugtskålen, og den vil automatisk variere efter sæson.




torsdag den 7. februar 2013

Et uldent bolche!!

Ja den bestilling kom min datter med i efteråret. Da årets hueproduktion til familien, skulle igang :)
Hun ville gerne have en fin tophue, der lignede slik. Det var lidt væk fra min oprindelige tanke, med nogle fine huer i støvede farver og lækre pasteller, som kunne matche vintergarderoben.
Men i gang måtte jeg jo. Tog datteren i hånden og hun valgte garn i mange forskellige nuancer, måtte dog lige sætte en grænse, da hendes valg kom til min og Hr.Rs hue, for der blev jeg lidt tvivlsom.
Hjemme stod jeg med en masse farver, ja næsten som en slikbutik og nåede frem til, at den simple løsning måtte være nogle bolchestribede huer, med knald på farverne.
Tidligere i året havde jeg hæklet div. Tophuer i barselgaver, til små lækre babyer og deres mødre, så det blev inspirationen til årets huer herhjemme, en slags alm beanie med pompom :) eller med en kyskage, som den største ynder at kalde den.
Disse huer har så prydet garderoben hele vinteren, og fået mange kommentarer og spørgsmål om bestillinger på gaden, blandt venner/familie og i institution.
Så tænkte da jeg igen blev spurgt i den stores bh i mandags, at nu måtte de vist deles herinde.
Min skeptis omkring det vilde farveorgie er gjort til skamme og nej hvor har de frisket op i vinterens dystre kolde garderobe :)
Så lige en opfordring til, at slå sig løs i de vilde farver også i vinterperioden og ikke kun i de spirende forårs og sommer beklædninger..

Her ses et udvalg af huerne herhjemme fra :)
Den gule/pink stribede m. Mint pompom har klædt den mindste, den lilla med en blandet pompom samt den orange/lilla stribede m. Blå pompom har pyntet den ældste og ja den brune med grå pompom er Hr.Rs, selv har jeg nydt varme ører i kulden, m en karrygul hat med koksgrå pompom.
Og vi er lette at spotte ;)


søndag den 3. februar 2013

Når man går på kompromis med sig selv...

Ja det gør jeg temmelig ofte faktisk og kan da lige starte med de typiske
- jeg vil egentlig ikke spise kød, men en lækker lammekølle udkonkurrere jo alt grønt.
- jeg kan ikke lide lilla, men min nye lilla bh, gør min krop til en fremmeds (vel og mærke en der er pænere)
- jeg vil egentlig gerne lave det hele selv, men det er nogle gange billigere at købe færdigt.

Og så kommer den virkelig typiske....
Mine børn mangler egentlig ikke tøj, men der er jo 50% på den...

Og det er især i januar denne testes, for slet ikke at tale om efterårets fristende lagersalgs sæson!

Og idag bød det igen på et brud med min egen standhaftighed, og ja for xxx gang i januar vandt fristelsen over min rygrad...
Imorges kom der en mail listende ind, som lige ville indformere om at det var sidste dag der var udsalg i Babysam...
Jeg handler normalt ikke i Babysam, da jeg egentlig ikke synes de yder en særlig god service og egentlig er jeg meget mere til de små hyggelige butikker rundt om i Københavns gader.. Dette er kun blevet forstærket af, at vi denne gang med nr.2 bandit, har stortset alt større udstyr..
Men denne måned har jeg virkelig været svag, puha altså.. 50-70% ja så er min rygrad længe kravlet bæk i skjul (kujon tsk)
Så selvom jeg hårdt sagde til mig selv, vi skal ikke have noget (hvilket jeg også har sagt de sidste xx gange jeg er hoppet i fælden i januar) så gik det ganske fint indtil omkring middag, tanken om alle tilbuddene og at jeg jo egentlig ikke vidste hvad der var derinde idag (var der i fredags :-/ ) gjorde at jeg alligevel panikkede og en time inden lukketid drønede ud af døren for, at nå det ;)

Og lad mig da bare sige, at jeg ikke gik beslutsom rundt og sagde nej det mangler vi ikke.. Nej nej nej, nærmere en hyggelig slentren rundt hvor alt med gule fristende udsalgsmærker blev vendt og drejet, og alle de nye varer blev savlet over til den nye sæson..

Og jeg har købt alt alt for meget i Babysam i januar, og nu også februar, så måske er det held i uheld udsalget slutter, udover jeg lige har en enkelt ting i en anden afdeling jeg mangler at hente, så har jeg handlet så rigeligt deroppe..
2 sæt babysengetøj fra Rikke Mai
3 sæt juniorsengetøj fra Rikke Mai
2 sæt voksensengetøj fra Rikke Mai
1 sæt baby og et sæt junior fra katvig.
En ordentlig spandfuld sommer og forårstøj, bla. Levis og lego jeans, wheat og phister & Phillippa strik, minymo og Hollys kjoler, osv....
Skuffe og skabslukkere
Frank & Fisher hagesmække og suttekæder
Sebra legetøj
Silly U hagesmække og legetøj
Lotte bøger
Førstehjælps kit
Triptrap stol sort
Triptrap baby set
RikkeMai myggenet
RikkeMai regnslag
Pingu bestiksæt
4x RikkeMai wallstickers
3 pakker aventsutter
Flexibath
Badelegetøj
Navnearmbånd
Osv...

Derudover har jeg da også lige snuppet  et norlie lagersalg og et danefæs udsalg, hvor jeg da også fik købt en del absolut uundværligt ;)

Ej nogle burde jo skyde mig og lukke min konto, godt det er sidste dag på barsel idag, så har jeg da det mindre tid til, at shoppe rundt med barnevognen. Og ja jeg blaimer også barnevognen, den er simpelthen alt for rummelig haha
Men nu vil jeg gå i hi, indtil næste gode til ud lokker mig ud i kulden igen...

onsdag den 30. januar 2013

Hip hip hurra (krea)

Herhjemme er vi jo også nogle som har fødselsdag, ligesom de fleste andre familier :)
Og synes det er så hyggeligt efter jeg har fået børn, at fejre dem..
I den forbindelse tænkte jeg også over, forskellige temaer til børnefødselsdage, vi har før holdt både vinterfest m. Frost og sne tema, en fastelavnsfest osv, fordi den store har fødselsdag lige deromkring :)
For det meste har pynten udmyntet sig i kagen eller bordpynten.
I år kom tankerne så igen om hvad temaet dog skulle være for årets fest, som er lige på trapperne. Tuttelutten er kommet i en alder hvor forskellige interesser spiller ind, så en prinsessefest eller en ballerinafest, ville klart være et hit :)
Omvendt synes jeg også det var svært altid at skaffe det pynt der nu skulle bruges, så valgte at i år ville jeg indføre en fast tradition og så måtte ønsker gå til kage og servietter ;)

Derfor skulle der laves en fødselsdagsdug, et projekt som den store har været utrolig opslugt og interesseret i, og det kan jo gøres helt utrolig billigt :)

Købte 3m hvidt lagenlærrede og en pakke neonstoffarver i tigeren, alt sammen til 110kr og så skulle vi ellers igang :)
Valget faldt på kartoffeltryk, da det er nogenlunde til at styre med en 3 årig, og så havde hun aldrig prøvet det før, men sikke en succes..

Der blev skåret flag ud af kartoflerne, som så blev trykt i forskellige lystige farver, langs midten af dugen. Ved siden af "flag-løberen" blev vores navne og fødselsdatoer, så trykt for alle herhjemme i hver sin farve :)

Så nu er den klar til, at komme på bordet hver gang en fylder år herhjemme, og det finder jeg ganske hyggeligt. Den Store kan slet ikke vente til den skal på hendes fine fødselsdagsbord og fejre hende ;)

Har i nogen fødselsdagstraditioner? :)

Til slut et billede midtvejs i processen :)

mandag den 28. januar 2013

Fan-choko-tastik!!!

Ja, dette er egentlig ikke rigtig et indlæg, nærmere et lille fristelse efterfulgt af et tip.
Tænker jeg umuligt kan være den eneste chokolade elskende derude, hvis jeg er, så er det bitter og dårlig karma, for jeg burde bestemt ikke!!
Men men men, jeg er hårdt ramt, hårdt hårdt hårdt ramt af FLØDEBOLLER!!! Mums altså, kunne spise det altid, hvis ikke det var fordi jeg var lidt kræsen omkring de der overtrukne skumbanditter.
Så lige et fif til hvor du får den bedste Flødebolle til at stille dine cravings, for hvis man stadig har lyst efter 5min er man nødt til det ;)

Hvis man er nær kultorvet, bør man absolut ikke forsøge at undgå et besøg i chokoladebutikken
Chokoladeparadis, Rosengården 14.
Den lille butik i en sidegade til kultorvet, er relativt ny og åbnede i nov 2012. Men men men, det er uden tvivl stedet hvor du får den bedste Flødebolle i hovedstaden.
Der er alt lige fra blokchokolader, til fyldte små chokolader over til de førnævnte fantastisk flødeboller.
Og der er valgmuligheder, hvis du har en sulten mave, så prøv dem alle ;)
Min personlige favorit må være krokant flødebollen, men man skulle være et skarn hvis man ikke også kunne klemme en blåbær eller lakrids med ned og der er tilbud ved køb af 3 ;)
så er det jo ingen skam at købe en med til ham derhjemme, og spise den 3. På vej til stationen :)


Hvis man ikke lige er på vej til kultorvet, eller bare ikke tør lade sig gå ind i dette mekka af fristelse, fordi man uden tvivl for syndet mere end man kan angre, så er jeg også nået til et kompromis med min økonomi og lysten til chokolade. Og der må jeg sige, at Spangsberg chokolade er et virkelig godt alternativ, lige for tiden dukker de op i forskellige sampakninger i div. supermarkeder og nærmest springer ned i min kurv når jeg går forbi, de har tidligere haft den mest fantastiske ananas Flødebolle, den er dog blevet nærmest umulig at opstøve, men deres lakrids og appelsin flødebolle kan bestemt også klemmes ned til aftenhyggen (eller i en hvilken som helst selv retfærdiggjort anledning)
Den store herhjemme, er ret så begejstret for deres jordbær Flødebolle, og jeg må give mig selvom den er ret sød, er det ikke halvt så kunstig i smagen som det kunne frygtes :)
Men hvis man først har kastet sin kærlighed på disse skumbolde må man jo ha flere, og så er det jeg ved en desperat googling den anden dag, opdagede et paradis. Hver fredag er der simpelthen fabriksudsalg på I. Og II. Sortering. Hvilket paradis altså. Det er mellem 12-17 i Taastrup, Herlev og Frederiksberg, på Frederiksberg sker dette vidunderlig påfund også hver onsdag ;)
Adresser på de 3 steder, kan ses Her :)


Og så må jeg da lige til sidst, nævne en intet mindre end fantastisk opfindelse.
Chokoladehoteller, faktisk er vi nu så heldige at København også er blevet beriget med et sådan et, og det er bestemt et besøg værd. Uden tvivl!
Hotel chocolat åbnede ligeledes i 2012, i oktober. Efteråret må siges at ha været chokoladens tid i København, og hvilken dejlig tid :)

Hvis der nu sidder nogen og er voldsomt fristede men ikke lige er på vej til København, kan jeg trøste med at hotel chocolat også driver en engelsk webshop af et paradis, der er vist noget for en værd smag, og når nu man skal betale fragt fra England er man jo nærmest tvunget til, at købe nok til ikke at mangle i lang tid ikk? ;)

Så vil da lige slå et slag for dette fantastiske produkt  af deres, godt nok ikke en flødebolle men intet mindre end uimodståeligt, det er lige så man føler man sidder i det lille franske køkken i filmen chocolat og får en åbenbaring.




fredag den 25. januar 2013

So last year...

Ja, en weekendtur til Berlin og en masse dejlig julestress, satte en stopper for mit ellers spirende blogliv i december. Det der med et indlæg om dagen, er vist for hårdt pensum for mig ;)
Måske har jeg bare ikke nok at fortælle Hehe.

Men havde en fantastisk tur til Berlin, og hvis nogle ligger vejen forbi, vil jeg da lige slå et slag for Berlins currywurstmuseum.. Virkelig en utraditionel museumsoplevelse, som kan vække et legebarn frem i alle, og overraskende fascinerende historie..
Bonus var der fulgte smagsprøver med i entreen og de havde en garderobe til tasker, nu man tog den backpackerstyle som os :)

Hvis man er til lækker mad, kan jeg da også lige anbefale restauranten Kartoffelkeller, fantastisk hyggelig og intim stemning, fornuftige priser og lækker lækker mad :D

Nå men egentlig skulle dette indlæg ikke handle om berlinturen, som kort og godt bestod af følelsen af nyforelskelse, kolde tær, ømme skuldre og tømmermænd af gløgg. Bum så blev den rundet.
Men nej nu er et nyt år skudt igang, og jeg er egentlig ikke meget for nytårsforsæt, men alligevel har jeg de sidste dage gået og tænkt tilbage på 2012, et fantastisk og krævende år på en og samme gang. Men der er bare nogle ting det skal være slut med, som nok også kan hænge sammen med at min barsel nu slutter om præcis 10 dage, og så er jeg igen nødt til at anstrenge mig for, at være et relativt normalt fungerende og velbalanceret menneske uden sære tendenser. Ha ja I give it a try!

Nå men so last year må være;
-At rende i nattøj en hel dag, medmindre det er søndag,
-Tage en lang vinterjakke på uden over nattøj og lange støvler i netto, så ingen ser det. Dette bør heller ikke ske om søndagen. Er altså no go!
-Skjule morgenhår under strikhue, hvilket også indebærer at jeg nu bør rede mit hår min. Hver anden dag, og IKKE kun det yderste lag.
-Burde begynde at dyrke noget motion, men igen er mere til sofahygge og en god bog ;)
-Slut med at købe alt for meget børnetøj på lagersalg, burde bruge pengene på studiebøger eller spare den op til rejser. Burde heller ikke være et problem, for har vist tøj til at klæde hele gadens pigebørn på..
-Bør ikke udskyde alle gøremål til fredag eftermiddag, lige inden alting lukker.
-Bør heller ikke bruge hverdagsaftenerne på at falde i stener over flere sæsoner af underlig serie der pludselig fanger.
-burde tilgengæld læse lektier, så jeg ikke sad stresset i weekenden og manglede en masse, men hellere ville ud og kælke med pigerne.
-Skal fjerne make up lige så ofte som jeg tager det på.
-derudover ville det nok være klogt, at lade høj nynnen og delvise sangtekster sunget i bussen, være so last year og ikke en succes man gentager.
-Og så er det så så så så slut med at påbegynde et kreativt projekt, men ikke gøre det færdigt inden man starter et nyt. Har simpelthen ufærdige projekter liggende til 7 barsler mere..

Egentlig burde jeg nok bare ligge hele mig bag mig, for ærligt jeg er mere end so last year. Nok nærmere flere årtier forkert ;)

Men et dejligt mix af perioder ville heller ikke være af vejen, skulle til fede 20'er fester, med 80'er musik, lækkert 50'er hår og 60'er kjoler, læse 70'er digte og se 30'er film!
Hvorfor lade sig nøjes, når man har så mange gode erfaringer, og ting der burde genoplives.. 

Især når man tænker på alle de no goes der gang på gang sniger sig ind på en, hvorfor gik man i navlebluser, når man i flere år havde kunne få bluser der var lange nok, hvorfor gå i buffalosko, når man kan undgå at brække anklerne ved at gå i mere jordnært fodtøj (dette bør dog ikke erstattes med crocs), hvorfor farve håret blåt, når brun og blond altid holder. ( dog er dip dye en undtagelse, fed effekt), hvorfor høre Justin bieber, rihanna, etc. Når The cure allerede har skabt MUSIKKEN! 
Hvorfor se film med lyd, når en god chaplin klassiker slår alt.
Generelt er der mange ting der kunne undgåes...

Men meget lang udredning for det faktum, at min barsel er slut oh jeg skal til, at leve civiliseret igen ;)