lørdag den 8. juni 2013

Så er vi ankommet....

.... I "little italy" eller ja vi er jo egentlig bare derhjemme, med lidt italienske varer i køkkenet, og lidt skør sommerstemning i låget ;) men altså det smitter, og man kan hurtigt komme med på legen om ferie, især en dag som lørdag hvor vejret er godt og man har fri :D Idag stod den på pizza, og må jeg lige sige mums de blev gode, selvom det ikke er passende at rose egen mad, slår pizza altså aldrig fejl ;) Bunden blev super lækker og sprød, jeg havde glemt at købe gær, så eksperimenterede med lidt æg istedet, det er bestemt ikke sidste gang! Bunden var stadig tynd og sprød, men også let og luftigt fordi ægget sufflerer i ovnen!! Prøv det ;) Men dagens pizza, som først blev bagt med en krydret tomatsauce (chili, salt, rosmarin, paprika, oregano og hvidløg), løg, feta, mozzarella og en smule bresaola. Bagefter toppet med ruccola, lidt mere bresaola, løg og feta, cherry tomater og pesto! Det smagte godt, ganske klassisk, men fantastisk smag ;) Og hvilken stemning det gav, lys på bordet, pizza, rødvin, sodavand og servietter, den ældste sagde straks, "neeeej det er ligesom ferie-restaurant" og sikke mætte vi dog blev :) Men egentlig har jeg ikke så meget mere at berette, begge piger er puttet og i stuen venter rødvin og vasketøj på mig, ganske fornuftig kombination, så længe der ikke spildes ;) God lørdag derude :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar