onsdag den 30. januar 2013

Hip hip hurra (krea)

Herhjemme er vi jo også nogle som har fødselsdag, ligesom de fleste andre familier :)
Og synes det er så hyggeligt efter jeg har fået børn, at fejre dem..
I den forbindelse tænkte jeg også over, forskellige temaer til børnefødselsdage, vi har før holdt både vinterfest m. Frost og sne tema, en fastelavnsfest osv, fordi den store har fødselsdag lige deromkring :)
For det meste har pynten udmyntet sig i kagen eller bordpynten.
I år kom tankerne så igen om hvad temaet dog skulle være for årets fest, som er lige på trapperne. Tuttelutten er kommet i en alder hvor forskellige interesser spiller ind, så en prinsessefest eller en ballerinafest, ville klart være et hit :)
Omvendt synes jeg også det var svært altid at skaffe det pynt der nu skulle bruges, så valgte at i år ville jeg indføre en fast tradition og så måtte ønsker gå til kage og servietter ;)

Derfor skulle der laves en fødselsdagsdug, et projekt som den store har været utrolig opslugt og interesseret i, og det kan jo gøres helt utrolig billigt :)

Købte 3m hvidt lagenlærrede og en pakke neonstoffarver i tigeren, alt sammen til 110kr og så skulle vi ellers igang :)
Valget faldt på kartoffeltryk, da det er nogenlunde til at styre med en 3 årig, og så havde hun aldrig prøvet det før, men sikke en succes..

Der blev skåret flag ud af kartoflerne, som så blev trykt i forskellige lystige farver, langs midten af dugen. Ved siden af "flag-løberen" blev vores navne og fødselsdatoer, så trykt for alle herhjemme i hver sin farve :)

Så nu er den klar til, at komme på bordet hver gang en fylder år herhjemme, og det finder jeg ganske hyggeligt. Den Store kan slet ikke vente til den skal på hendes fine fødselsdagsbord og fejre hende ;)

Har i nogen fødselsdagstraditioner? :)

Til slut et billede midtvejs i processen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar