mandag den 28. januar 2013

Fan-choko-tastik!!!

Ja, dette er egentlig ikke rigtig et indlæg, nærmere et lille fristelse efterfulgt af et tip.
Tænker jeg umuligt kan være den eneste chokolade elskende derude, hvis jeg er, så er det bitter og dårlig karma, for jeg burde bestemt ikke!!
Men men men, jeg er hårdt ramt, hårdt hårdt hårdt ramt af FLØDEBOLLER!!! Mums altså, kunne spise det altid, hvis ikke det var fordi jeg var lidt kræsen omkring de der overtrukne skumbanditter.
Så lige et fif til hvor du får den bedste Flødebolle til at stille dine cravings, for hvis man stadig har lyst efter 5min er man nødt til det ;)

Hvis man er nær kultorvet, bør man absolut ikke forsøge at undgå et besøg i chokoladebutikken
Chokoladeparadis, Rosengården 14.
Den lille butik i en sidegade til kultorvet, er relativt ny og åbnede i nov 2012. Men men men, det er uden tvivl stedet hvor du får den bedste Flødebolle i hovedstaden.
Der er alt lige fra blokchokolader, til fyldte små chokolader over til de førnævnte fantastisk flødeboller.
Og der er valgmuligheder, hvis du har en sulten mave, så prøv dem alle ;)
Min personlige favorit må være krokant flødebollen, men man skulle være et skarn hvis man ikke også kunne klemme en blåbær eller lakrids med ned og der er tilbud ved køb af 3 ;)
så er det jo ingen skam at købe en med til ham derhjemme, og spise den 3. På vej til stationen :)


Hvis man ikke lige er på vej til kultorvet, eller bare ikke tør lade sig gå ind i dette mekka af fristelse, fordi man uden tvivl for syndet mere end man kan angre, så er jeg også nået til et kompromis med min økonomi og lysten til chokolade. Og der må jeg sige, at Spangsberg chokolade er et virkelig godt alternativ, lige for tiden dukker de op i forskellige sampakninger i div. supermarkeder og nærmest springer ned i min kurv når jeg går forbi, de har tidligere haft den mest fantastiske ananas Flødebolle, den er dog blevet nærmest umulig at opstøve, men deres lakrids og appelsin flødebolle kan bestemt også klemmes ned til aftenhyggen (eller i en hvilken som helst selv retfærdiggjort anledning)
Den store herhjemme, er ret så begejstret for deres jordbær Flødebolle, og jeg må give mig selvom den er ret sød, er det ikke halvt så kunstig i smagen som det kunne frygtes :)
Men hvis man først har kastet sin kærlighed på disse skumbolde må man jo ha flere, og så er det jeg ved en desperat googling den anden dag, opdagede et paradis. Hver fredag er der simpelthen fabriksudsalg på I. Og II. Sortering. Hvilket paradis altså. Det er mellem 12-17 i Taastrup, Herlev og Frederiksberg, på Frederiksberg sker dette vidunderlig påfund også hver onsdag ;)
Adresser på de 3 steder, kan ses Her :)


Og så må jeg da lige til sidst, nævne en intet mindre end fantastisk opfindelse.
Chokoladehoteller, faktisk er vi nu så heldige at København også er blevet beriget med et sådan et, og det er bestemt et besøg værd. Uden tvivl!
Hotel chocolat åbnede ligeledes i 2012, i oktober. Efteråret må siges at ha været chokoladens tid i København, og hvilken dejlig tid :)

Hvis der nu sidder nogen og er voldsomt fristede men ikke lige er på vej til København, kan jeg trøste med at hotel chocolat også driver en engelsk webshop af et paradis, der er vist noget for en værd smag, og når nu man skal betale fragt fra England er man jo nærmest tvunget til, at købe nok til ikke at mangle i lang tid ikk? ;)

Så vil da lige slå et slag for dette fantastiske produkt  af deres, godt nok ikke en flødebolle men intet mindre end uimodståeligt, det er lige så man føler man sidder i det lille franske køkken i filmen chocolat og får en åbenbaring.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar