mandag den 25. februar 2013

Min fremtidige garderobe..

Hver gang en ny sæson skal til at starte, vågner den indre "sex and The City" pige i mig..
Jeg vælter gennem diverse tøj-blogge, roder gennem mit tøj skab, bladrer løs på samtlige webshops efter det perfekte tilbud. Hver gang med tanken " i år blir året....."

- hvor mine sko matcher mit tøj
- hvor mit hår matcher resten
- hvor min garderobe er sammenhængende
- hvor jeg hver dag vågner i god tid, og ender fantastisk præsentabel
- hvor jeg ikke først opdager sæsonens store hit, når vejret er skiftet og den hænger sløv på tilbud i alle de forkerte størrelser..

Hvert år ender det dog ud i at jeg egentlig intet rigtig får købt, og hvis jeg gør skriger det i hver sin retning, jeg stresser alligevel rundt om morgenen og vælter forvirret ud af døren, med noget der matcher alt andet end det jeg tog på sammen med...
Og efter en uge giver jeg op og tænker, hmm næste år, ej næste budget, når jeg ikke længere er på su, når pigerne er flyttet hjemmefra etc..

Og ja indrømmelsen må nok være, at jeg kommer til, at dø helt forfærdeligt utjekket..
Men når ret skal være ret, har jeg en ganske klar formodning om, at jeg ikke har dårlig smag, jeg er bare absolut ikke gennemført ;)

Men nu nærmer foråret sig og jeg har igen i år, lavet mit forvildede postyr rundt i tøj verdenen.
Og ja ja det mislykkes i år, det ved jeg.
MEN på mit store jagt opdagede jeg kort et lille glimt af himlen, og det må jeg dele..

Jeg har fundet MÆRKET!!!
Mærket der på magisk vis, har samlet alt min smag, mine farver (med undtagelse af neon) og ja alt mit tøj, OG det bedste er, det er til budget, til fantastiske SU-priser, hvis man lærer at prioritere.

Mærket Mint&Berry kan alt, det kunne skabe den perfekte garderobe for mig og hvis jeg begrænsede det fantastiske indtog af neon, ville der være en chance for at jeg kunne matche mig selv...

Et lille udpluk af deres fine sager, største delen på tilbud netop nu, og alle billeder lånt fra Zalando.

Drøm løs piger, i år blir året.....


Ingen kommentarer:

Send en kommentar