søndag den 23. juni 2013

Ørene fulde af......

Nudler??? Eller løgn måske nærmere ;) Er i en af de forældre, der godt lige kan opfinde en god røverhistorie, for at pifte hverdagen lidt op for jeres børn.. Det er JEG!!! Altså det er R nok egentlig også ;) Jeg går selvfølgelig ikke ind for at man lyver, men en lille hyggelig opdigtet historie kan vist ikke skade nogle, om den så kommer ud af barnets mund eller af forældrenes mund. Tror det er den slags der gør at vores fantasi udvikles og generelt kan påvirke vores valg gennem hele livet. Hvor ville kunst da være kedeligt, hvis man ikke var i stand til, at tænke ud af boksen.. Vores ældste datter er lige midt i børnehave alderen, og tak skæbne de har et spændende liv dernede, der er simpelthen ikke det de ikke oplever, både i leg, i hovedet og når de glemmer diverse detaljer i genfortællingen ;) Vi hopper over stregerne mellem fliserne, for ikke at blive spist af krokodillerne. Vi griner tåbeligt over, at mor har overskæg og far har stiletter. Vi bliver overfaldet af håndklæde-monsteret, når vi går ud af badet. Generelt er vi vist ret fjollede herhjemme og hvor er det dog hyggeligt. Vi kan snige os afsted til børnehaven, som hemmelige spioner eller vi kan springe rundt med "kamera" og lege paparazzi hele vejen. Generelt blir ingen tur ens, selvom den er gået mange gange. I fredags fik vi wok med nudler, en af den stores klare favoritter.
Og udover at hun er i alderen hvor man kan få en fantastisk historie, ud af noget så banalt som et brusebad, så er hun også i alderen hvor hun spørger meget om alt!! Hun går pt meget op i, hvilke dyr de forskellige madvarer kommer fra.. Og det er ikke altid det rigtige svar er helt tilfredsstillende for hende. Derfor havde jeg den anden dag nudler i ørene. I vidste måske ikke at nudler, faktisk er voksnes tanker, der vokser ud af ørene når de tænker med rynkede øjenbryn? Så ved i det nu ;) Og både Hr.R og jeg endte med at gro mange nudler i fredags, ihvertfald var der da rester til lørdagens frokost, så vi må gøre os mange tanker.. God søndag og Skt hans :)

torsdag den 20. juni 2013

Pludselig hjemrejse, til et hjem med klude...

Ja vi gik lidt i stå i Italien, var nødt til hurtigt at "rejse hjem", pga en uventet indlæggelse med vores ene lille tuttelut, det satte også lige en stopper for madhyggen, overskuddet osv. Så Italien er slut ;) i kan dog lige få billeder fra vores sidste aften. Hvor den igen stod på pizza, denne gang med tomatsauce, røget laks, mozzarella, spinat, æg, fløde og en sidste rest cheddar. Det blev godt!! Kan klart anbefales, vil øve mig i at få lavet ægget blødkogt, men det gik nu ganske fint og smagte glimrende selvom det var hårdkogt i ovnen :)
Samtidig er der sket en udvikling i vores hjem, jeg har altid hadet kludetæpper, noget af det mest gyselige i virkelig kiksede hjem. Sidste efterår flyttede der dog pludselig et ind under vores sofabord, fra housedoctor med en lækker læder sølvkant, som overtalte mig. Den anden dag i en kælderoprydning, fandt jeg dette.. Og pludselig var det faktisk slet ikke hæsligt mere og har faktisk fået lov at dække gulvet i entreen.. Hvad synes i, er kludetæpper på vej tilbage? :D

onsdag den 12. juni 2013

Mudderpøl med snotklatter...

... Så fin var min datters beskrivelse af dagens ret, da hun stod i køkkenet og hjalp mig med at fremstille gnocchi med et tja ret alternativt udtryk.. Men trods synet kunne det nu sagtens spises ;) Jeg sprang en dag over igår, det var endnu en restedag og jeg var træt og havde egentlig intet at sige eller vise, men kan da fortælle at min dag self indeholdt en lækker is ;) Men idag bagte hr.R foccacia, eller ja det var nok nærmere et italiensk madbrød med salt, rosmarin, basilikum og en smule fennikel.. Min mand er ikke anderledes end resten af klodens mænd, han har aldrig små armbevægelser og et til tider mindre storhedsvanvid (næsten altid på en god måde ;) ) idag var ingen undtagelse, og dette er det fine diskrete lille brød der kom ud af ovnen idag ;)
Men godt smagte det, og det store brød passede gevaldig fint, til vores ret så rustikke spinat-gnocchi, i deres mudder af valnødde-ricotta pesto ;)
Og så lige en underlig jubel til sidst, jeg har lige læst at det snart vil blive, vådt og køligt i vejret igen, som den gængse dobbeltmoralske dansker jeg nu er, sidder jeg efter det sidste halve år at have tigget om sol og sommer, og jubler lidt ved tanken om det mere grå vejr.. Efter en uge, i shorts, men med stadig blegfede ben, som nok aldrig lærer at blive venner med farvepalletten over knækket æggeskal, ser jeg frem til igen at kunne pakke dem væk i lange benklæder uden at svede væk. Derudover glæder jeg mig til ikke at være knaldrød i ansigtet, for det er i den anden grøft lidt for gode venner med solen. Og en tredje ting, må være at sove køligt om natten, for ihh hvor har det dog været varmt under dynen det sidste stykke tid ;) Hej Hej fra mig, fortsat god aften, jeg vil pleje min soltrætte og mætte krop, med min sofa og lidt koldt at drikke :)

mandag den 10. juni 2013

Lady og vagabonden mandag

Så blev det mandag, men en dejlig en af slagsen :) Jeg har nydt det gode vejr, og nået rundt på samtlige etager i magasin, hurra for ferie og et lidt for varmt hævekort ;) Fik da endelig erhvervet mig en fin mor-kop fra liebe, som står så fint ved siden af Hr.Rs far kop i skabet nu :) Og så fik jeg da også købt lidt gaver til Hr.R, et par shorts til det mindste og 2 par "modebriller", som jeg egentlig har tænkt var noget pjat, hvis ikke man havde behov for briller. Men idag opdagede jeg, at det faktisk var solbriller selvom det var med klart glas, hvilket jo er genialt til mig, som får ondt i øjnene af at kigge gennem mørkt eller farvet glas, så nu er jeg indehaver af to par briller, der kan andet end at sidde dekorativt i håret ;) Min mor kom på besøg til spisningen og overnatning idag, i forbindelse med et møde i nærheden af os.. Og hvad er undskyldningen så for at tage billeder af maden, når jeg endnu ikke er stået helt frem med at jeg er sprunget ind i blogverdenen.. ;) Ganske simpelt tager jeg billeder af maden og sætter ind i en bog med opskrifterne hehe.. Men idag blev det chorizokødboller, normalt ville jeg anbefale hk lammekød eller evt okse, men vi havde en del hakket kalv/svin i fryseren, så idag blev det med det, krydderier, hakket løg, og hakket chorizo.. Med perciatelli, krydret tomatsauce, revet mozzarella og "tomat-mozzarella-pesto-sandwich" og det gled fint ned ;)

søndag den 9. juni 2013

Så blev "ferie" faktisk til ferie...

Ja idag det blev det rent faktisk ferie, forstået i den forstand at vi ikke har lavet noget som helst, udover at hygge, lege og nyde vejret ;) Egentlig skulle her ha været et fint billede af chorizokødboller m. Tomatsauce, men der var rester af pizza fra igår, og det kan min su nu bedre lide ;) Meningen var egentlig de var til frokost, men da vi var ude det meste af dagen, var vi ikke hjemme til, at spise det. Og nu sludrer jeg sørme igen, men ferie eller ej jeg elsker rester haha Det er nemt, det er billigt og det smager af mere ;) Så kødbollerne er udskudt til imorgen, måske vi blir forsinkede mere i løbet af ugen, men der er jo skønt her i "Italien" så vi bliver gerne lidt længere :D Dagen idag stod tilgengæld på is, da vi impulsivt blev enige om at det måtte være paradis istedet for pindis i fryseren, og vejret var jo perfekt til netop dette :) Jeg havde set frem til deres passionsfrugt og den med "mojito-smag", men lige netop de to havde de ikke idag, så istedet for at komme derfra med et enkelt bæger værd, fik jeg ondt af mig selv og endte med at købe 2 bokse med hjem ;) hurra for impulskøb! Så aftenen er blevet fejret med ikke mindre end 7 forskellige slags is, og må jeg lige anbefale deres grape is, den er fantastisk lækker, hvis man derimod skal lave milkshake er Mint klart favoritten. Lakrids, Grape, Jordbærkoldskål, Hyldeblomst, Chokolade, Kirsebær/chokolade, Mint, Sarah Bernard og Dobbelt chokolade-Karamel Og så blev weekenden hvis også sluttet præcis som den burde, nu vil jeg hygge mig og putte en smule med min mand på sofaen, inden jeg vil liste ind i seng og drømme om jeg vågner op til en fredag ;)

lørdag den 8. juni 2013

Så er vi ankommet....

.... I "little italy" eller ja vi er jo egentlig bare derhjemme, med lidt italienske varer i køkkenet, og lidt skør sommerstemning i låget ;) men altså det smitter, og man kan hurtigt komme med på legen om ferie, især en dag som lørdag hvor vejret er godt og man har fri :D Idag stod den på pizza, og må jeg lige sige mums de blev gode, selvom det ikke er passende at rose egen mad, slår pizza altså aldrig fejl ;) Bunden blev super lækker og sprød, jeg havde glemt at købe gær, så eksperimenterede med lidt æg istedet, det er bestemt ikke sidste gang! Bunden var stadig tynd og sprød, men også let og luftigt fordi ægget sufflerer i ovnen!! Prøv det ;) Men dagens pizza, som først blev bagt med en krydret tomatsauce (chili, salt, rosmarin, paprika, oregano og hvidløg), løg, feta, mozzarella og en smule bresaola. Bagefter toppet med ruccola, lidt mere bresaola, løg og feta, cherry tomater og pesto! Det smagte godt, ganske klassisk, men fantastisk smag ;) Og hvilken stemning det gav, lys på bordet, pizza, rødvin, sodavand og servietter, den ældste sagde straks, "neeeej det er ligesom ferie-restaurant" og sikke mætte vi dog blev :) Men egentlig har jeg ikke så meget mere at berette, begge piger er puttet og i stuen venter rødvin og vasketøj på mig, ganske fornuftig kombination, så længe der ikke spildes ;) God lørdag derude :)

fredag den 7. juni 2013

Metaforisk ferie...

Måske Metaferisk??? Hmm Jeg er bare SÅ ferieklar!!!!! Ihhhhhhh hvor jeg drømmer mig laaaaangt væk!! MEN i år skal vi "desværre" ingen steder, jeg har vidst det hele året, det var en fælles aftale, fordi vi begge ønskede at bruge penge i hjemmet til renoveringer hist og her, og det bliver da også så lækkert med forfriskning her hjemme ;) alligevel har jeg siden februar drømt om diverse feriedestinationer, ghost-shoppet utallige ferielejligheder og booket fly, og for 11117389 gang planlagt vores sommerferie for næste år og jeg kan bare ikke vente!! Et af de lande jeg klart forbinder med ferie er Italien, ikke fordi jeg ikke har haft bedre ferier andre steder, men maden er bare ren FERIE for mig i Italien.. Så idag slog det mig, jeg har længe tænkt på at tage i "supermarco" herhjemme og shoppe en masse lækkerier, og nu falder trangen til ferie sammen med en forfærdeligt masse italiensk mel der skal bruges inden juli. Så jeg er ferieklar, klar til Italien, i min lille lejlighed. Jeg har planlagt Italiens uge i næste uge, begyndende imorgen.. Så vores madplan, idag startede vi turen på "rastepladsen" og tog på BurgerKing, for første gang siden vi sidst var på ferie, og det var et hit blandt de 2 små :) Men imorgen: hjemmelavet pizza, m. Bresaola, cherrytomater, mozzarella, feta, pesto, ruccola. Søndag: chorizo-kødboller med Perciatelli, tomatsauce og frisk parmesan. Mandag: gnocchi m. Valnødde/ricotta-pesto og foccacia Tirsdag: hjemmelavet pizza, m røget laks, spinat, æg og fløde Onsdag: sommer-tagliatelle (varm pastasalat m. Squash) Torsdag: kyllinge lasagne m. Tomatsalat Fredag: en smule spansk inspireret, så vi starter med tapas og så avgolemono :) Nu vil jeg forsøge at holde mig op på, at smide opskrift og måske et lille billede ind hver dag, men ja med min selvdisciplin, blir det måske nærmere en samlet Update om en uge ;) Derudover hører der jo obligatorisk, mindst 1! Is til om dagen, og mon ikke Hr.R og jeg i Italiens ånd, skal have et ekstra glas vin eller 2 ;) Så næste uge er jeg i Italien, og jeg glæder mig.. Andre der har ferieplaner i år og hvis ikke, hvor går drømmene så hen? :)

onsdag den 5. juni 2013

Fridag midt i ugen..

Det er sådan noget man godt ka' li' :D Og så i dette dejlige vejr, det gør jo bare at man vågner med energi og må ud af døren :) Herhjemme, blev det dog først omkring middag, da vi lige havde gang i en kælderoprydning... Men afsted vi kom.. Vestamagers Naturcenter, er altså et dejligt sted! Og meget tæt på metrostationen, så ganske overkommeligt at komme til og fra, selv uden bil :) Der kan grilles, leges, kigges, udforske og alt det som man bør på sådan en tur, og så er der bare dejligt!!! Stille roligt, høj sol, grønt græs og intet stress... Der er en lille strand-å hvor der kan soppes, et sted med ponytrækture, og et dejligt stort træskib "arken", til at lege i for børnene. Idag, var der også aktivitet derude, og man kunne lave sin egen halskæde ud af et hjortegevir, må lige få taget et billede af datterens en af dagene så i kan se :) Men ja et lille slag for vestamagers grønne oase, og så en fortsat god dag til jer derude ;) "Kan i spotte min store gemme-trold? ;)"