søndag den 9. december 2012

Dagens gren 9. Dec

Sikke en lang dag det har været idag altså, havde en masse tanker om hvad der skulle ske denne weekend.
Igår var en fantastisk dag, idag vågnede jeg med et overskud der lige rækkede til at fikse 3 måltider i købet af dagen og ellers ligge i fosterstilling på sofaen.
Pigerne lader dog til, at have hygget sig med en stille dag herhjemme :)
Og jeg fik en lækker middagslur med den mindste, det er altså guld værd..

Da vi fik vores første datter for snart 4 år siden, købte vi det første år også en fin juledragt til hende, hvor der stod "min første jul på"
Det er ikke lykkedes at finde en tilsvarende til den mindste i år, tilgengæld kom jeg forbi en fin lille børnetøjsbutik inde ved kultorvet, hvor jeg fandt en lækker olive & Moss dragt med Rudolf på, og hvilken lækker kvalitet. Til dem som ikke bor nær Kbh, kan det lækre tøjmærke købes HER på butikkens egen hjemmeside :)

Så denne dragt fik den mindste på idag, og den er da bare uimodståelig, og blot en af mange i deres flotte kollektion..

Idag var det jo også advent, hvilket vil sige at det ikke kun var pigerne der blev forkælet med gaver til morgen. Jeg er stadig så forkælet, at jeg hvert år får 4 fine adventsgaver af min mor. 1. Søndag i advent er aldrig den store overraskelse og traditionen tro lå der igen i år en skrabekalender. Men idag fik jeg en pose lækre summerbird julemandler med smag af ris ala mande. I år har jeg også snydt lidt og kamufleret et af mine must have impulskøb, som adventsgaver til mig selv.
På kahlers lagersalg i år, blev jeg umuligt fristet af de fine avento stager, så der røg fire med hjem, som jeg så tænker er en dejlig lille gave hver søndag ;)

Rudolf havde været forbi pigernes sokker, med bobles balancesko til den store og en fin bobles kylling til de mindste. Så idag er der også blevet leget juleræs gennem lejligheden på balanceskoene..

Men i adventens anledning kan i få et billede af den ene, af vores adventskranse. Jeg er jo så heldig at jeg har en dobbelt stue, at pynte op i. Det er simpelthen lykken for en ubeslutsom julegøje som mig, i tvstuen køres der traditionel jul, med gran, appelsiner og alt hvad der ellers hører til og i spisestuen, kan jeg få lov at folde mig helt ud med vilde neonfarver og skøre påfund :D
Sidste år købte jeg en fin Rice adventsstage, som nu bor fast i tvstuen i decembermåned, og det er nu nemt bare at finde den frem af skabet og ikke skulle rodes ind i ler og natur udover et enkelt kalenderlys :)



Og det ekstra fine er jo den altid kan pyntes og friskes op med nye lys eller hvad man nu har lyst til :)

I fredags så Hr.R og jeg filmen "Noget i luften" som er en dansk julefilm produceret sidste år, den kan anbefales hvis man er kørt træt i de typiske julefilm, hvor alt handler om jagten på en julegave, julemandens store problemer eller snemanden der smelter, så er dette en rigtig sjov og hyggelig film, man kan slænge sig på sofaen til. Filmen handler som sådan ikke om julen, men der er rigeligt med hyggelige elementer til at sende en i julestemning uden at det tager overhånd :)

Iforhold til, at julen kan tage overhånd og blive kvalmende er dagens pynt også valgt i kontrast til det smukke blæsende snevejr de fleste af os har oplevet idag, for hvor er det helt fantastisk og hyggeligt, men hvor kan det da også være møgirriterende når man skal vente 40 min på en bus og ens opgang er fuld af snesjap..
Dagens julepynt er købt på St. Thomas i 2009, hvor vi var på sommerferie og som altid stadig på udkig efter noget særligt til årets træ. Så nu er det tilladt at brokke sig over de glatte veje, og drømme sig lidt væk til den varme sommer..



Ingen kommentarer:

Send en kommentar