onsdag den 5. december 2012

Dagens gren 5.Dec

Så er det den 5.dec, og vores kalenderlys er vist knap nok nået forbi den 1.
I år er jeg jo på barsel, og selvom lyset er tændt mest muligt, er det åbenbart sådan med kalenderlys, at man altid er bagud.. Men mon ikke det bliver jul om 19 dage alligevel :)

Jagten på den perfekte juletræstop, har endnu ikke båret frugt.. Igår troede jeg, at den var lige ved og næsten, men ak den flotte top, ender nu nok med at pynte på et andet træ end vores. På den måde kan set jo være falsk betryggende, at kalenderlyset stadig bilder mig ind det er den første ;)

Idag havde Rudolf igen været forbi med sokkegaver i løbet af natten og især den mindste skumfidus gave, har bragt lykke hele dagen igennem :)
Hun fik et træpuslespil med knopper, af forskellige rugbrødsmadder, og sikke mange kulinariske oplever hun har skabt idag :)
Den store fik en Krtek (Mulle) bog, hvor Krtek hjælper mus med sin bil :)

Idag kom der jo igen lækkert meget sne, så vi kom i parken og kælke, den store fik også pyntet fodboldbanen med den smukkeste sneengel, og hvor er det nu bare hyggeligt :)

Dagens julepynt idag, bliver det første, som Hr.R og jeg har købt sammen. Første år hvor vi havde vores alt for store træ, til alt for lidt pynt. Kuglen er en af 4, fra en pakke i tigeren. De øvrige farver er lime, lilla og mint :) muligvis ikke de mest fancy julekugler, men de får nu lov til at komme på træet år efter år :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar