fredag den 7. december 2012

Dagens gren 7.Dec.

Julestemningen kom tilbage idag :D
Og hvor er det skønt, at gå i gaderne her i december :)

Der er sne, folk med tykke jakker og røde næser, de flotte juledekorationer i butiksvinduerne, julebelysning, duften af brændte mandler og så er der jo juleudsalg ;)


En af de ting, som virkelig kan få mig til, at smile og lyse helt op  i julestemning, er de uventede ting, som pludselig er der foran en og skaber julestemning :)
På samme måde da mit mandags humør for nogle måneder siden, blev reddet ved tanken om en masse små flag, der sad i hundelortene hele vejen ned af Valby langgade :)
Se den søde fine juleudsmykning der mødte mig på nilen den anden dag ;)
Hvis man tror bare lidt på historierne om de levende statuer, der hoster støv ud og blir levende når ingen kigger, kan man næsten mærke hvordan de små drillenisser må kilde, kradse og klø, når de sådan kravler rundt på en :)



Er det også kun mig der møder julestemning, alle steder jeg er. De sidste to dage er jeg i s-toget blevet mødt af duften af clementiner, ligeså snart dørene bippede og gik op.
Clementiner skaber jo en virkelig gennemtrængende aroma, men hvilken en. Helt fantastisk duft, som på en gang minder en om jul, hygge og kolde vintre, og på samme tid kan lede tankerne på sol, citronlunde og sommer :)
Begge gange, har det været en børnehave på tur med frugtposer, som berigede DSBs vogne med julestemning :)

Mine egne børn var også friske og klar på julestemning fra morgenstunden af, det er utroligt så hurtigt de finder vanen, med spændt at stikke de små tykke fingre i sokkerne og man kan se den jublende lysende glans i deres øjne, når fingrene rammer papiret og de spændt trækker pakken op :)
Idag kom Rudolf med et smølfe puslespil med tal til den store fidus og med et sæt med børste og kam til den mindste :)
Og der er sørme blevet børstet hår hele formiddagen, det er da bare en fornøjelse :D

Dagens julepynt, er et af vores mange stykker malede træpynt, som danser omkring på træets nederste grene. Da jeg var barn, havde vi mange fine skrøbelige kugler, men helt fra start var vi med til at pynte træet, vi pyntede dertil hvor vi kunne nå, i takt med at man voksede, kom man også op til de højere grene og det mere og mere skrøbelige pynt. Jagten mod juletræetstop.. Jeg må dog indrømme jeg sandt og sige stadig ikke er berettiget til, at sætte en stjerne på vores træ, som med sine 2,10m udelukker mine små 1,70m.. Da jeg boede hjemme, var det også altid min far som satte stjernen på toppen. Han pyntede ikke andet, men han kom til sidst, viklede lyskæde om træet og erklærede det års juletræ for færdigt ved, at sætte stjernen øverst. Nå men det blev langt, men træpyntet var de første stykker julepynt jeg hængte på grene, og da jeg var den første af mine søskende, som flyttede hjemmefra og den eneste med børn, har mine piger i år hængt dem på vores juletræ herhjemme :)
I får et billede af mit dengang absolutte yndlingspynt.. 
Min søster og jeg havde vild kamp hvert år om hvem, der fik lov at hænge "Anders and" på træet :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar