søndag den 9. november 2014

Boble boble boble...

.... Sådan ca har dette indlæg set ud siden sidst, og så nåede jeg aldrig rigtig videre. Jeg er ikke en særlig god blogger haha Men omvendt synes jeg det er meget hyggeligt, når jeg så endelig får det gjort. Der er sket ret meget i mit liv siden sidst. Jeg er blevet gift! Med Hr.R ;) Og vi har fået endnu en lille datter, for 3 uger siden. Så nu er jeg på barsel igen, hvilket også fik givet mig det sidste skub, til endelig at få skrevet et indlæg heerings igen. Det er nu en god barsels beskæftigelse. Sådan et naivt håb, om at det og blogge ud til omverdenen, vil gøre at man nogenlunde bibeholder lidt tanker og en smule hjerneaktivitet, og ikke synker helt hen i den der skønne babybobbel. Men ja det er naivt haha For jeg kan allerede mærke hvordan min hjerne er gået i standby, og alle mine tanker snurrer rundt om bleer, hvornår hun skal ammes, hvor smuk hun er, hvor træt jeg er, hvor smuk hun er, hvad vi skal have at spise, hvor træt jeg er, hvor hurtigt stor hun bliver, hvad man mon skal ønske sig i julegave til en nr.3 pige, nååå ja og hvor smuk hun er og hvor træt jeg er ;) Havde sådan en ud af kroppen oplevelse igår. Går ud af døren og føler mig frisk, frisk, frisk. Halvvejs mod min destination, kaster jeg et blik i bakspejlet og chok! Chok! Chok! Der er ihvertfald ingen andre der vil kunne se at jeg er frisk :P Hold nu op, hvor kan man se slidt ud, pga manglende søvn, manglende pleje af sit hår, for slet ikke at tale om tøjet, når man har opgivet at følge med og bare drukner i vasketøj med gylp fra det ustoppelige springvand, jeg kalder mit vidunderbarn, og man derfor bare griber hvad der føles mest tørt på tørrestativet at og tager på. Måske er det kun sundt for min omgangskreds hvis alt social kontakt bliver stillet gennem denne blog de næste par måneder (år). :D Nå men ja, nu fik jeg da ihvertfald skrevet mere end .... Må se hvornår jeg får skrevet igen, men målet er at få brugt lidt mere tid på bloggen igen, måske komme ind i en rutine, det for engang skyld kan lykkes mig at fastholde, udover barsel og ferier :)

lørdag den 6. juli 2013

Istedgades fristelser...

..... Ihhhhh hvor er det bare sommer :D og det er nu man skal UD, ikke kun på stranden og til lufthavnen, men også ud i gader og stræder... Der er intet bedre end at spise is, ved Vivaldis i Valby, slænge sig i græsset i kongens have, gå og lure i butikker på Nørrebro og Vesterbro, springe i bølgerne i havnebassinet eller på Amager!!! Der er så lækkert ude om sommeren, OGSÅ i byen :D Et smut på istedgade den anden dag førte mange fristelser med sig! Dels har danefæ jo for nogle måneder siden, åbnet en lækker butik, og jeg er virkelig en sucker for deres fine viking Erik, han er også ret så fin til pigebørn efter min mening, det giver et lidt råt element til det tøsede look :) Derudover ligger der en fantastisk lille genbrugs/tøj butik i en lille sidegade ved siden af Sort Kaffe & Vinyl, der er et stort skilt med pil mod butikken "Affaar" ude ved vejen.. Så bør man lige smutte ind og kigge, og så nuppe en lækker drik på vejen ;) der er mange flotte 60'er-70'er stel, små fine dimser, kufferter, børnetøj osv. Og i baglokalet sælges der de fineste smykker og lækre tøjkollektioner til kvinder, man bliver FRISTET!!! Men det var ikke der jeg løb af med mit yndlingskøb den anden dag.. På hjørnet efter mændenes hjem, blev der holdt loppemarkede, og disse fine arkivkasser stod bare lige og ventede på mig, alle 4 for en 50'er, så bliver det vist ikke bedre, de er helt klar til at komme på skrivebordet med diverse dimser og dingenoter, sygrej, tegneartikler og hvad der ellers ligger og roder pt... God sommer til jer :D

søndag den 23. juni 2013

Ørene fulde af......

Nudler??? Eller løgn måske nærmere ;) Er i en af de forældre, der godt lige kan opfinde en god røverhistorie, for at pifte hverdagen lidt op for jeres børn.. Det er JEG!!! Altså det er R nok egentlig også ;) Jeg går selvfølgelig ikke ind for at man lyver, men en lille hyggelig opdigtet historie kan vist ikke skade nogle, om den så kommer ud af barnets mund eller af forældrenes mund. Tror det er den slags der gør at vores fantasi udvikles og generelt kan påvirke vores valg gennem hele livet. Hvor ville kunst da være kedeligt, hvis man ikke var i stand til, at tænke ud af boksen.. Vores ældste datter er lige midt i børnehave alderen, og tak skæbne de har et spændende liv dernede, der er simpelthen ikke det de ikke oplever, både i leg, i hovedet og når de glemmer diverse detaljer i genfortællingen ;) Vi hopper over stregerne mellem fliserne, for ikke at blive spist af krokodillerne. Vi griner tåbeligt over, at mor har overskæg og far har stiletter. Vi bliver overfaldet af håndklæde-monsteret, når vi går ud af badet. Generelt er vi vist ret fjollede herhjemme og hvor er det dog hyggeligt. Vi kan snige os afsted til børnehaven, som hemmelige spioner eller vi kan springe rundt med "kamera" og lege paparazzi hele vejen. Generelt blir ingen tur ens, selvom den er gået mange gange. I fredags fik vi wok med nudler, en af den stores klare favoritter.
Og udover at hun er i alderen hvor man kan få en fantastisk historie, ud af noget så banalt som et brusebad, så er hun også i alderen hvor hun spørger meget om alt!! Hun går pt meget op i, hvilke dyr de forskellige madvarer kommer fra.. Og det er ikke altid det rigtige svar er helt tilfredsstillende for hende. Derfor havde jeg den anden dag nudler i ørene. I vidste måske ikke at nudler, faktisk er voksnes tanker, der vokser ud af ørene når de tænker med rynkede øjenbryn? Så ved i det nu ;) Og både Hr.R og jeg endte med at gro mange nudler i fredags, ihvertfald var der da rester til lørdagens frokost, så vi må gøre os mange tanker.. God søndag og Skt hans :)

torsdag den 20. juni 2013

Pludselig hjemrejse, til et hjem med klude...

Ja vi gik lidt i stå i Italien, var nødt til hurtigt at "rejse hjem", pga en uventet indlæggelse med vores ene lille tuttelut, det satte også lige en stopper for madhyggen, overskuddet osv. Så Italien er slut ;) i kan dog lige få billeder fra vores sidste aften. Hvor den igen stod på pizza, denne gang med tomatsauce, røget laks, mozzarella, spinat, æg, fløde og en sidste rest cheddar. Det blev godt!! Kan klart anbefales, vil øve mig i at få lavet ægget blødkogt, men det gik nu ganske fint og smagte glimrende selvom det var hårdkogt i ovnen :)
Samtidig er der sket en udvikling i vores hjem, jeg har altid hadet kludetæpper, noget af det mest gyselige i virkelig kiksede hjem. Sidste efterår flyttede der dog pludselig et ind under vores sofabord, fra housedoctor med en lækker læder sølvkant, som overtalte mig. Den anden dag i en kælderoprydning, fandt jeg dette.. Og pludselig var det faktisk slet ikke hæsligt mere og har faktisk fået lov at dække gulvet i entreen.. Hvad synes i, er kludetæpper på vej tilbage? :D

onsdag den 12. juni 2013

Mudderpøl med snotklatter...

... Så fin var min datters beskrivelse af dagens ret, da hun stod i køkkenet og hjalp mig med at fremstille gnocchi med et tja ret alternativt udtryk.. Men trods synet kunne det nu sagtens spises ;) Jeg sprang en dag over igår, det var endnu en restedag og jeg var træt og havde egentlig intet at sige eller vise, men kan da fortælle at min dag self indeholdt en lækker is ;) Men idag bagte hr.R foccacia, eller ja det var nok nærmere et italiensk madbrød med salt, rosmarin, basilikum og en smule fennikel.. Min mand er ikke anderledes end resten af klodens mænd, han har aldrig små armbevægelser og et til tider mindre storhedsvanvid (næsten altid på en god måde ;) ) idag var ingen undtagelse, og dette er det fine diskrete lille brød der kom ud af ovnen idag ;)
Men godt smagte det, og det store brød passede gevaldig fint, til vores ret så rustikke spinat-gnocchi, i deres mudder af valnødde-ricotta pesto ;)
Og så lige en underlig jubel til sidst, jeg har lige læst at det snart vil blive, vådt og køligt i vejret igen, som den gængse dobbeltmoralske dansker jeg nu er, sidder jeg efter det sidste halve år at have tigget om sol og sommer, og jubler lidt ved tanken om det mere grå vejr.. Efter en uge, i shorts, men med stadig blegfede ben, som nok aldrig lærer at blive venner med farvepalletten over knækket æggeskal, ser jeg frem til igen at kunne pakke dem væk i lange benklæder uden at svede væk. Derudover glæder jeg mig til ikke at være knaldrød i ansigtet, for det er i den anden grøft lidt for gode venner med solen. Og en tredje ting, må være at sove køligt om natten, for ihh hvor har det dog været varmt under dynen det sidste stykke tid ;) Hej Hej fra mig, fortsat god aften, jeg vil pleje min soltrætte og mætte krop, med min sofa og lidt koldt at drikke :)

mandag den 10. juni 2013

Lady og vagabonden mandag

Så blev det mandag, men en dejlig en af slagsen :) Jeg har nydt det gode vejr, og nået rundt på samtlige etager i magasin, hurra for ferie og et lidt for varmt hævekort ;) Fik da endelig erhvervet mig en fin mor-kop fra liebe, som står så fint ved siden af Hr.Rs far kop i skabet nu :) Og så fik jeg da også købt lidt gaver til Hr.R, et par shorts til det mindste og 2 par "modebriller", som jeg egentlig har tænkt var noget pjat, hvis ikke man havde behov for briller. Men idag opdagede jeg, at det faktisk var solbriller selvom det var med klart glas, hvilket jo er genialt til mig, som får ondt i øjnene af at kigge gennem mørkt eller farvet glas, så nu er jeg indehaver af to par briller, der kan andet end at sidde dekorativt i håret ;) Min mor kom på besøg til spisningen og overnatning idag, i forbindelse med et møde i nærheden af os.. Og hvad er undskyldningen så for at tage billeder af maden, når jeg endnu ikke er stået helt frem med at jeg er sprunget ind i blogverdenen.. ;) Ganske simpelt tager jeg billeder af maden og sætter ind i en bog med opskrifterne hehe.. Men idag blev det chorizokødboller, normalt ville jeg anbefale hk lammekød eller evt okse, men vi havde en del hakket kalv/svin i fryseren, så idag blev det med det, krydderier, hakket løg, og hakket chorizo.. Med perciatelli, krydret tomatsauce, revet mozzarella og "tomat-mozzarella-pesto-sandwich" og det gled fint ned ;)

søndag den 9. juni 2013

Så blev "ferie" faktisk til ferie...

Ja idag det blev det rent faktisk ferie, forstået i den forstand at vi ikke har lavet noget som helst, udover at hygge, lege og nyde vejret ;) Egentlig skulle her ha været et fint billede af chorizokødboller m. Tomatsauce, men der var rester af pizza fra igår, og det kan min su nu bedre lide ;) Meningen var egentlig de var til frokost, men da vi var ude det meste af dagen, var vi ikke hjemme til, at spise det. Og nu sludrer jeg sørme igen, men ferie eller ej jeg elsker rester haha Det er nemt, det er billigt og det smager af mere ;) Så kødbollerne er udskudt til imorgen, måske vi blir forsinkede mere i løbet af ugen, men der er jo skønt her i "Italien" så vi bliver gerne lidt længere :D Dagen idag stod tilgengæld på is, da vi impulsivt blev enige om at det måtte være paradis istedet for pindis i fryseren, og vejret var jo perfekt til netop dette :) Jeg havde set frem til deres passionsfrugt og den med "mojito-smag", men lige netop de to havde de ikke idag, så istedet for at komme derfra med et enkelt bæger værd, fik jeg ondt af mig selv og endte med at købe 2 bokse med hjem ;) hurra for impulskøb! Så aftenen er blevet fejret med ikke mindre end 7 forskellige slags is, og må jeg lige anbefale deres grape is, den er fantastisk lækker, hvis man derimod skal lave milkshake er Mint klart favoritten. Lakrids, Grape, Jordbærkoldskål, Hyldeblomst, Chokolade, Kirsebær/chokolade, Mint, Sarah Bernard og Dobbelt chokolade-Karamel Og så blev weekenden hvis også sluttet præcis som den burde, nu vil jeg hygge mig og putte en smule med min mand på sofaen, inden jeg vil liste ind i seng og drømme om jeg vågner op til en fredag ;)